Specialisterne og Novo Nordisk søger 4 nye medarbejdere

Job description


I 2020 startede Specialisterne og Novo Nordisk fjerde omgang af Project Opportunity.

Project Opportunity har til formål at skabe jobmuligheder for mennesker med autisme hos Novo Nordisk

De fire stillinger er fordelt på fire afdelinger med tre forskellige lokationer.


SØBORG

Stærk databehandler med udviklingsevner.

Du kan forvente at arbejde med problemløsning, databehandling og automatisering. Du skal have lyst til at lære nyt og udvikle dine evner primært via online kurser og sparring med kollegaer. Der lægges vægt på at du har erfaring med at programmerer i et eller flere sprog, eks. C#, Python, JAVA, MS VBA, SAS el.lign. Desuden forventes det at du trives med at analysere større mængder af data.

Du kommer til at arbejde i et team med 12 kollegaer med én til to faste kontaktpersoner.


SØBORG

Kvalitetssikring

Du kan forvente at arbejde med kvalitetssikring og fejlfinding af data mellem Novo Nordisk og eksterne partnere. Sikre at data bliver leveret fejlfrit og havde høj tolerance for repetitivt arbejde med kvalitetssikring af data. Der vil også være mulighed for at bidrage med nye løsninger til optimering.

Udviklingserfaring med Excel og MS VBA vil være et stort plus.

Du kommer til at arbejde i et team med 8 kollegaer med én til to faste kontaktpersoner.


BAGSVÆRD

Data Analyst

Du kan forvente at skulle indsamle data fra forskellige systemer, behandle data og analysere resultaterne. En del af opgaven er at bygge visuelle præsentationer med data og hjælpe afdelingen med udvikling af nye løsninger.

Du kommer til at arbejde i et team med 9 kollegaer med én til to faste kontaktpersoner.


GENTOFTE

Økonomi og Regnskab

Du kan forvente at skulle arbejde med controller-opgaver og kvalitetssikring af SAP-systemer. Det betyder at du skal have god talforståelse og skal bl.a. hjælpe med at oprette og afstemme indkøbsordre. Kontrollere løbende hvor meget, der bliver faktureret på de enkelte indkøbsordrer og informere/rapportere til projektledere. Hjælpe med at arkivere kontrakter og evt. sende kontrakter til godkendelse.
Du kommer til at arbejde i et team med 6 kollegaer med én til to faste kontaktpersoner.


Ansøgningsprocessen og kontakt

Specialisterne og Novo Nordisk inviterer udvalgte kandidater til en éndagsworkshop hos Specialisterne med start i uge 34. Herefter vil der være et to-ugers uddannelses- og afklaringsprogram for at kunne udvælge de rette kandidater.

For mere information angående stillingerne kontaktes Jonas Rasmussen fra Specialisterne på e-mail: jra@specialisterne.com. Eller Henriette Ipsen fra Novo Nordisk: hie@novonordisk.com

Mails og spørgsmål vil blive besvaret fra uge 31.

Vi skal have din tilmelding senest tirsdag d. 11. august kl 12:00.

Job requirements

Generelt

Da Novo Nordisk er en global virksomhed forventes gode Engelsk kundskaber i både skrift og tale.

Arbejdstiden vil være ml. 25-37 timer om ugen.

Det forventes at du kan være tilstede til møder både fysisk og online via eksempelvis Microsoft Teams

Vi opfordrer alle uanset uddannelsesbaggrund til at søge stillingerne.