Gå til Indhold

Sales Development Junior Consultant

  • Lokalt
    • Aarhus, Midtjylland, Danmark

Stillingsbeskrivelse

Søger du et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med salg, processer og systemudvikling – og samtidig gør en reel forskel? Hos Specialisterne i Aarhus søger vi en engageret Sales Development Junior Consultant til vores Business Services-team. Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen, og du får din daglige gang på vores kontor i hjertet af Aarhus C. 

 

Om stillingen 

Som Sales Development Junior Consultant bliver du en del af et dedikeret team, der tror på, at forskellige hjerner skaber bedre resultater. Specialisterne har over 20 års succesfuld erfaring med at finde, udvikle og matche specialister med autisme og lignende kvaliteter med virksomheder, der har brug for specialiserede kompetencer indenfor IT. Du kommer til at få en vigtig rolle i vores nyopstartede salgsindsats og være med til at udvikle afdelingens salgssystemer og processer – med særligt fokus på CRM-systemet HubSpot. 

Din rolle vil handle om at skabe nye strukturer, optimere arbejdsgange og understøtte salgsarbejdet gennem digitale værktøjer og systemer samt kontakt til potentielle nye kunder. Du får mulighed for at lære, hvordan man bygger effektive processer og strategier, der optimerer salgsarbejdet for dig og dine kollegaer. Du vil træde ind i en virksomhed, hvor der er høj energi og kort afstand fra idé til handling, hvor vi hjælper hinanden mod et fælles mål. 

 

Dine opgaver 

  • Bidrage til udvikling og implementering af salgsprocesser og strategier. 

  • Arbejde med CRM-systemet HubSpot, herunder opsætning, udvikling og optimering af workflows. 

  • Hjælpe med at skabe struktur og overblik i vores salgsarbejde. 

  • Understøtte teamet med dataanalyse og rapportering for at forbedre beslutningsgrundlaget. 

  • Deltage aktivt i salgsprocessen, ved at booke møder med nye potentielle kunder.  

  • Medvirke i at udarbejde og bygge pipeline til nye markeder og kundebrancher. 

  • Bidrage positivt til et hyggeligt og uformelt kontorfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og griber de muligheder og opgaver, der kommer ind ad døren. 

Stillingskrav

Din profil 

Du er studerende og ønsker et spændende og lærerigt studiejob på cirka 15-20 timer om ugen, hvor du kan se dig selv i opgaverne. Vi håber, at du har ét semester eller to tilbage på din uddannelse, og at du kan se mulighederne i rollen og måske endda har lyst til at fortsætte hos os efter endt uddannelse i en fuldtidsstilling. 

Derudover søger vi dig, der: 

  • Har energi og mod til at tage kontakt med potentielle nye kunder.  

  • Har flair for struktur, systemer og procesoptimering og er engageret i at bruge disse kompetencer i en salgsafdeling, hvor du kan udvikle dig. 

  • Er nysgerrig på CRM-systemer og digitale værktøjer, og har lyst til at lære HubSpot at kende. 

  • Har en analytisk tilgang og kan spotte muligheder for forbedringer. 

  • Kan arbejde selvstændigt, men trives med at samarbejde i et team, hvor sparring og vidensdeling er en vigtig del af hverdagen. 

  • Du er proaktiv og er ikke bange for at komme med dine idéer. 

  • Du er god til at kommunikere og kan formidle både mundtligt og skriftligt på engelsk og dansk. 

  • Er motiveret for at arbejde med en neurodivergent målgruppe. Du får en grundig onboarding i vores kerneopgave og arbejdsmetoder, så du er godt klædt på til opgaven. 

 

Vi tilbyder 

  • Inkluderende arbejdsplads 
    Et miljø, der aktivt understøtter trivsel, udvikling og diversitet. 

  • Faglig og personlig udvikling 
    Du bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor videndeling og sparring er i højsædet. 

  • Inspirerende fællesskab 
    Vi har et stærkt kollegialt sammenhold præget af nysgerrighed, humor og engagement. 

  • Betydningsfuldt arbejde 
    Hos os gør du en reel forskel for mennesker, som ofte har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 

  • Central arbejdsplads 

    Du får din daglige gang på vores nyopstartet kontor i hjertet af Aarhus C. 

Klar til at søge? 

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, skal du ikke tøve med at sende os en ansøgning, vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale. Rekrutteringsprocessen kan du læse nærmere om her: 

  1. Send din ansøgning:
    Du starter med at ansøge gennem vores platform Recruitee ved at trykke på “ansøg”. Her svarer du kort på nogle få spørgsmål og uploader dit CV. 

  2. Screening og indledende samtale 
    Vi gennemgår løbende ansøgningerne. Udvalgte kandidater bliver kontaktet til en kort, indledende telefonsamtale. 

  3. Case og fysisk samtale 
    Går du videre, inviterer vi dig til en fysisk samtale. Forud for samtalen får du en kort case, som du skal reflektere over. Casen vil indgå i den fysiske samtale. 

  4. Endelig vurdering 
    Til sidst vurderer vi, om der er et godt match mellem dig, rollen og Specialisterne. 

 

Om Specialisterne 

Specialisterne er en IT-konsulentvirksomhed, der arbejder målrettet mod et mere inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Vi forbinder talentfulde og unikke specialister med virksomheder, der har brug for kvalificeret arbejdskraft. Med særligt fokus på neurodivergente mennesker – som ofte rummer stort, uforløst potentiale – skaber vi en platform, hvor talent og behov mødes. 

Siden vores grundlæggelse i 2004 har vi haft en mission om at ændre samfundets syn på mennesker med autisme og lignende karaktertræk. Fra vores base i Ballerup er vi en del af et globalt netværk, der opererer i 26 lande. Med 87 ansatte i Danmark, hvoraf halvdelen er neurodivergente, bygger vi en kultur, der værdsætter forskellighed. Inklusion og diversitet er selve hjertet i Specialisterne, og vi mener, at et rummeligt arbejdsmarked skaber et stærkt fundament for alle. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge vores ledige stillinger, uanset køn, etnicitet, alder, seksuel orientering eller neurotype. Læs og se mere om Specialisterne på vores hjemmeside: www.specialisterne.dk. 

Mød nogle af Specialisternes talenter: Specialisterne Video. 

Ønsker du at gøre en forskel og afprøve dine færdigheder på et arbejdsområde, hvor der ikke er langt fra teori til handling? Så er Specialisterne noget for dig! 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Camilla Kruse på telefon 28 94 67 20 eller mail camilla.kruse@specialisterne.dk

Vi glæder os til at høre fra dig! 

eller