
Bliv Sales Development praktikant ved Specialisterne - Forår 2026
- Lokalt
- Aarhus, Midtjylland, Danmark
- Ballerup, Hovedstaden, Danmark
+1 mere
Stillingsbeskrivelse
Drømmer du om en praktikplads, hvor du både udvikler dine salgskompetencer og gør en reel forskel? Hos Specialisterne søger vi en praktikant, der er interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem salg og marketing, og har lyst til at være med til at opbygge vores nye salgsindsats i Business Services. Du får din daglige gang enten på vores kontor i Aarhus C eller Ballerup.
Om stillingen
Som praktikant ved Specialisterne bliver du en del af et dedikeret team, der tror på, at forskellige hjerner skaber bedre resultater. Specialisterne har over 20 års succesfuld erfaring med at finde, udvikle og matche specialister med autisme og lignende kvaliteter med virksomheder, der har brug for specialiserede kompetencer indenfor IT. Du kommer til at få en vigtig rolle i vores nyopstartede salgsindsats og være med til at udvikle afdelingens salgssystemer og processer – med særligt fokus på CRM-systemet HubSpot.
Din rolle vil handle om at understøtte salgsarbejdet gennem digitale værktøjer og systemer samt kontakt til potentielle nye kunder. Du får mulighed for at lære, hvordan man bygger effektive processer og strategier, der optimerer salgsarbejdet for dig og dine kollegaer. Du vil træde ind i en virksomhed, hvor der er høj energi og kort afstand fra idé til handling, hvor vi hjælper hinanden mod et fælles mål.
Dine opgaver
Som praktikant ved Specialisterne får du mulighed for at:
Udvikle din nysgerrighed inden for salg, forretningsudvikling og strategi i spændende og lærerige rammer.
Stifte bekendtskab med CRM-systemet, HubSpot, som vil være et af omdrejningspunkterne for praktikforløbet.
Deltage aktivt i salgsprocessen, ved at booke møder med nye potentielle kunder.
Medvirke i at udarbejde og bygge pipeline til nye markeder og kundebrancher.
Bidrage positivt til et hyggeligt og uformelt kontorfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og griber de muligheder og opgaver, der kommer ind ad døren.
Stillingskrav
Din profil
Du er i gang med en uddannelse (fx finansøkonom, markedsføringsøkonom, professionsbachelor eller anden uddannelse), hvor du derigennem søger en praktikplads til foråret 2026. Den konkrete uddannelsesretning er ikke afgørende, derimod er det vigtigt at du har lyst og mod på at lære og udvikle dig fagligt indenfor opgaverne.
Derudover søger vi dig, der ...
Er nysgerrig på at blive dygtig til marketing og salgsarbejde, hvoraf konceptudvikling og arbejdet med CRM-systemet HubSpot er drivende faktorer.
Har interesse for struktur og procesoptimering og kan lide at bruge din analytiske tilgang til at spotte muligheder og forbedringer.
Har energi og mod til at tage kontakt med potentielle nye kunder.
Du er proaktiv og er ikke bange for at komme med dine idéer.
Du er god til at kommunikere og kan formidle både mundtligt og skriftligt på engelsk og dansk.
Er motiveret for at arbejde med en neurodivergent målgruppe. Du får en grundig onboarding i vores kerneopgave og arbejdsmetoder, så du er godt klædt på til opgaven.
Vi tilbyder
Inkluderende arbejdsplads
Et miljø, der aktivt understøtter trivsel, udvikling og diversitet.Faglig og personlig udvikling
Du bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor videndeling og sparring er i højsædet.Inspirerende fællesskab
Vi har et stærkt kollegialt sammenhold præget af nysgerrighed, humor og engagement.Betydningsfuldt arbejde
Hos os gør du en reel forskel for mennesker, som ofte har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.Central arbejdsplads
Du får din daglige gang på vores nyopstartet kontor i hjertet af Aarhus C.
Klar til at søge?
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, skal du ikke tøve med at sende os en ansøgning, vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale. Rekrutteringsprocessen kan du læse nærmere om her:
Send din ansøgning:
Du starter med at ansøge gennem vores platform Recruitee ved at trykke på “ansøg”. Her svarer du kort på nogle få spørgsmål og uploader dit CV.Screening og indledende samtale
Vi gennemgår løbende ansøgningerne. Udvalgte kandidater bliver kontaktet til en kort, indledende telefonsamtale.Case og fysisk samtale
Går du videre, inviterer vi dig til en fysisk samtale. Forud for samtalen får du en kort case, som du skal reflektere over. Casen vil indgå i den fysiske samtale.Endelig vurdering
Til sidst vurderer vi, om der er et godt match mellem dig, rollen og Specialisterne.
Om Specialisterne
Specialisterne er en IT-konsulentvirksomhed, der arbejder målrettet mod et mere inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Vi forbinder talentfulde og unikke specialister med virksomheder, der har brug for kvalificeret arbejdskraft. Med særligt fokus på neurodivergente mennesker – som ofte rummer stort, uforløst potentiale – skaber vi en platform, hvor talent og behov mødes.
Siden vores grundlæggelse i 2004 har vi haft en mission om at ændre samfundets syn på mennesker med autisme og lignende karaktertræk. Fra vores base i Ballerup er vi en del af et globalt netværk, der opererer i 26 lande. Med 87 ansatte i Danmark, hvoraf halvdelen er neurodivergente, bygger vi en kultur, der værdsætter forskellighed. Inklusion og diversitet er selve hjertet i Specialisterne, og vi mener, at et rummeligt arbejdsmarked skaber et stærkt fundament for alle.
Vi opfordrer derfor alle til at søge vores ledige stillinger, uanset køn, etnicitet, alder, seksuel orientering eller neurotype. Læs og se mere om Specialisterne på vores hjemmeside: www.specialisterne.dk.
Mød nogle af Specialisternes talenter: Specialisterne Video.
Ønsker du at gøre en forskel og afprøve dine færdigheder på et arbejdsområde, hvor der ikke er langt fra teori til handling? Så er Specialisterne noget for dig!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Camilla Kruse på telefon 28 94 67 20 eller mail camilla.kruse@specialisterne.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
